Mød Tim & Daniel

Dansk designede smykker fra hjertet

Spirit Icons er et dansk smykkebrand stiftet i 2013 af Tim og Daniel. Vores passion er at skabe unikke smykker i tidløst design, der udstråler elegance og stil og samtidig er produceret i bæredygtige materialer.

Vi designer smykkerne hjemme i vores egen stue, hvor det store lysindfald og den rolige atmosfære giver plads til kreativiteten. Kreativitet opstår utvungent og kan ikke forceres. Når der kommer ro på, så lander vi i en kreativitet, der har svarene på alting.

Vi fascineres af den kraft, der ligger i det åbne sind, og er dybt passioneret omkring design, udførsel og kvalitet. Når vi har tillid til den rene inspiration, kommer skønheden helt af sig selv. Derfor bliver designet fuldendt, og det er med til at give dig følelsen af, at smykket er skabt til netop dig.

Smykker hjælper med at signalere hvem vi er. De er ofte symboler på særlige mærkedage, oplevelser og kærlighed. Der er intet der kan sætte prikken over i’et som det helt perfekte smykke. Smykker fuldender den perfekte garderobe. Den lille sorte kjole kan gøre dig til en ”Parisienne” med klassiske guldsmykker. Den samme kjole tilsat sneakers, læderjakke og moderne sølvsmykker forvandler dig til ”NewYorker-chic”.